Fra d. 17-27 august har Svartlöga/OXER i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter, haft kunstneren Kamilla Askholm Jørgensen på residency på skibet. Ombord beskæftigede Kamilla sig med sit dokumentariske arbejde med planter og relation til naturen, via tegning/akvarel, skriftlige beskrivelser, skulptur, video og fotografi, kropslige interaktioner og guidede oplevelser ud i barndommens relation til, og erindring af, naturen. Kamillas feltarbejde langs kysterne omkring skibet ved Ebeltoft lod sig mærke af menneskets tilstedeværelse i naturen og hvordan den er altoverskyggende. Med denne indsigt, og med tanke på den Antropocæne epoke, skabte Kamilla en futuristisk skulpturel fortælling ombord, der kombinerede feltarbejdets indsamlede organiske materialer med objekter fra skibet. Skulpturen her er en videreudvikling af det samme værk. Videomaterialet skabt under opholdet vil til vinter blive samlet til en kortfilm og blive vist på skibet.
Om opholdet:
https://www.svartloga.dk/residency
https://www.facebook.com/page/468641856524368/search/?q=kamilla%20askholm%20j%C3%B8rgensen
Med Svartlöga på Juxtapose Art Fair, Aarhus, 2021: